Schumann Horsecare
Hårcelleanalyse – Cell Wellbeing
Hos Schumann Horsecare udføres analyse af hårrødder/hårsække på heste og hunde. Dette er en epigenetisk undersøgelse, hvor en scanner analyserer patientens indhold af en række næringsstoffer i kroppens celler samt en række belastningsfaktorer. Undersøgelsen munder ud i en rapport, som jeg anvender til at optimere dyrets ernæring ud fra en anamnese, sammenholdt med sygdomshistorie og eventuelle andre laboratorietests, som for eksempel blodprøver og gødningsprøver.
Dynamiske DNA-forandringer i hestens og hundens livscyklus
Epigenetik er et udtryk for foranderlige og reversible aflæsninger i vores DNA materiale inde i cellekernerne. Alle vores celler i kroppen har den samme DNA men har forskellige opgaver.
Det skyldes at cellerne ikke aflæser og fortolker DNA på samme måde. De aflæser og producerer udefra deres specifikke opgave i kroppen. Derved specialiserer celler i kroppen sig til at udføre lige nøjagtig deres opgave bedst muligt. Disse epigenetiske aflæsninger ændres hele livet og påvirkes af mange indre og ydre faktorer i dyrets dagligdag. Herved tænker jeg især på ernæring, stress, sygdom og brugen af dyret i vores dagligdag.
Epigenetisk indflydelse på afkom
Hos mennesker er det påvist, at den epigenetiske tilstand vi er i når vi formerer os, videregives til vores børn i et vist omfang. For eksempel stress og stofmisbrug/alkoholisme hos moderen som giver symptomer hos nyfødte spædbørn der ikke er ønskelige.
Hos heste og hunde er det ligeledes vigtigt med ernæringsmæssig og følelsesmæssig topform i forbindelse med avl.
Vigtigheden af undersøgelser
Uanset hvilken brug vi som dyreejere har af vores dyr, er der god grund til optimering ud fra en epigenetisk undersøgelse.
Se mere på www.cell-wellbeing.com eller www.testdinhest.com.